Om Bak Home

Mit hjem er for mig mit hjerte og min sjæl! Det er her, jeg lader op, finder ro, skaber minder og opbygger energi og mod. Det er her, jeg finder og genfinder mig selv, og hvor jeg kan udtrykke, hvem jeg er – præcis som jeg er. Personlig boligindretning handler for mig om at skabe rammer, der afspejler æstetik, funktionalitet og skønhed. Jeg fascineres af materialer og elsker at invitere naturen med indenfor. Mine nøgleord er holdbarhed, skønhed og funktionalitet, og min mission er at forene disse elementer – i hjemmet, sommerhuset, på kontoret eller hvor det måtte være. At gøre mig umage er en dyd og en fryd, og mit mål er at gøre livet bare en lille smule smukkere med personlig boligindretning.

personlig boligindretning, der forener æstetik og funktionalitet

Om Bak Home Interior

Værdier

Erfaringen bygger på en stor passion for æstetik, skønhed og udvikling. Jeg tror på, at det ydre og det indre hænger uløseligt sammen.

Personlig boligindretning handler for mig om at skabe rolige og smukke omgivelser. Disse omgivelser fremmer trivsel og harmoni – både i sindet og i rummet. Vi trives bedst i velovervejede rammer, og det gælder også for mig.

Jeg stræber altid efter at forbedre mig. Samtidig gør jeg mig umage med at skabe ydre rammer, der fremmer ro og rene linjer. Passionen for boligindretning har været en del af mig i mange år. Erfaringen er opbygget gennem mere end 20 års arbejde med private projekter.

 

Vision

Visionen er at fremme skønhed og æstetik i private hjem og virksomhedslokaler. Fokus er på langtidsholdbare og kvalitetsbevidste løsninger.

Bak Home Interior skal være den foretrukne samarbejdspartner. Uanset om det handler om salgsstyling, idéer til ombygning, optimering af eksisterende omgivelser eller nyindretning, leverer vi løsninger til huse og erhvervslokaler.

Mission

Missionen er at skabe skønhed, ro og tryghed i en omskiftelig verden. Målet er at skabe en autentisk base, der frigiver tid og energi. En base, som giver plads til at være dem, vi er, og fokusere på det, der skaber livskvalitet.

Med min indretning ønsker jeg at signalere personlighed i en verden i forandring. Det er en moderne tilgang med respekt for fortiden. Jeg ønsker at skabe rum med ro og rene linjer. Rum, som giver plads til at leve og fokusere på opgaven.

Nordisk boligindretning med fokus på æstetik, funktionalitet og naturlige materialer
Smukt nordisk boligindretning med fokus på æstetik, funktionalitet og naturlige materialer